Målerkvaler i portalen

Som den årvågne målerinteresserede andelshaver måske har erfaret, har der i de sidste par uger været knas med at få data fra de nye vandmålere opdateret på daglig basis. Det skyldes, at firmaet bag målerne (Kamstrup) pt. oplever problemer med deres systemer, hvilket smitter af på Målerportalens mulighed for at modtage og videregive data til forbrugerne. Vi holder øje med situationen og er i løbende kontakt med Kamstrup, men der er desværre ikke meget andet, vi lige kan stille op. Vi håber på, at det hele snart går i orden igen - og der er altså ingen problemer i forhold til selve målerne/målingen, så de rigtige data skal nok blive registreret og jeres forbrug takseret korrekt.

Forrige
Forrige

AKUT LUKNING FOR VAND PÅ DÅDYRVEJ

Næste
Næste

Cybersikring af kritisk infrastruktur i en usikker verden - better safe than sorry