Slide background

 

Måleraflæsning

 

Ejby Vandværk a.m.b.a. har elektroniske målere, hvilket betyder, at aflæsning af målere til brug for årsopgørelsen foretages af vandværket uden hjælp fra forbrugerne. For at mindske skaderne ved utætheder i skjulte installationer aflæser vandværket med jævne mellemrum forbruget hos forbrugerne, men vi opfordrer alligevel forbrugerne til selv at tjekke deres måler med korte intervaller, således at et stigende forbrug opdages hurtigst muligt, og at det derved undgås, at skaden bliver omfattende og økonomisk belastende.

Vi skal dog understrege, at det stadigvæk er andelshavernes eget ansvar selv at holde øje med deres vandforbrug for at opdage mulige utætheder, så vandspild undgås. 

Den aflæsning, som anvendes til årsopgørelsen, finder sted pr. den 31. december, kl. 24.00.


Ejerskifte

Ejby Vandværk a.m.b.a. udarbejder ikke flytteafregning i forbindelse med almindeligt ejerskifte af faste ejendomme. Et eventuelt mellemværende mellem sælger og køber henvises til at indgå i refusionsopgørelsen, som udarbejdes i forbindelse med ejerskifte.


Ejby Vandværk a.m.b.a. anbefaler, at forbrugerne opsamler regnvand til brug for havevanding.